Æblesorbet med mynte

2. januar 2019 0 Af linda

Denne æblesorbet med mynte var en del af desserten til nytårsaften 2018. Denne sorbet er super lækker, både til desserten som vi har brugt den, eller bare på en varm sommerdag hvor alle muligvis trænger til at bliver forfrisket.

Vi serverede sorbeten sammen med verdisorbet i en marengsrede og som del af en desserttapas sammen med æblekagedessert og chokolademousse

Jeg er ret stolt af den sorbet jeg her fik bikset sammen da den bare smagte super godt og var dejlig forfriskende og det er den første is jeg selv har komponeret. Jeg fik ismaskinen med kompresser til fødsesldag et år af min dejlige mand som jo heldigvis er ligeså stor madnørd som mig så han kan klart forstå behovet for ikke at gå ned på køkkenmaskiner.

Dette skal du bruge til æblesorbet:

Til ca 8-10 personer (vi brugte det som en lille del af desserten så denne størrelse rakte til 15)

den giver ca 1 L færdig sorbet

5 æbler

5 spsk. sukker

5 spsk. citronsaft

8 dl ufiltreret god æblemost

6 stængler mynte, bladene herfra

1 bæger æggehvider

 

Sådan gør du for at lave æblesorbet:

  1. skræl æblerne og skær dem i tern.
  2. Kog æblerne sammen med citron og sukker.
  3. når de er kogt ud blendes de og der tilsættes æblemost og mynteblade til æblesorbet massen og så blendes der lidt mere.
  4. Her kan den så evt farves grøn dette gjorde jeg ikke.
  5. Så skal det køles ned i mindst 3 timer gerne til næste dag.
  6. sigt den afkølede masse
  7. Kør på ismaskine og når den er stivnet lidt tilsættes æggehvide.
  8. Frys den færdige æblesorbet ned eller brug den med det samme.